EARLY BIRD 295 KR. | TORSDAG D. 30. APRIL KL. 17.00-19.30 | ONLINE ELLER FORSKUDT SOM VIDEOKURSUS
Hvad betyder det for dig at være autentisk? Hvilken forskel gør det for dig, når andre er det?
Autenticitet handler ikke om at have de "rigtige" holdninger, at besidde gode formidlingsevner eller en vindende personlighed.
Det er en dybere resonans, et nærvær, der klinger rent indefra den, du er, og ud i verden.
Vi lever i et samfund, hvor vi ikke følger overordnede autoriteter på samme måde, som vi før har gjort.
Det er i denne tid en naturlig vej for mange mennesker at styrke evnen til at stå ved sig selv.
Fra at læne os ind i fælles formulerede mål, er vi nu ved at lære, hvordan vi skaber en fælles retning sammen med hinanden, ud fra den, vi hver især er.
Men at holde fast i sig selv kan være en balancegang, for der er meget uden for os selv, der kan ruske i autenticitetens fundament.
Impulsen til at høre til kan være alt fra en insisterende motivation, til nærmest usynlige reaktioner, hvor vi reflektorisk luller os selv ind i at være enige med andre, uden at mærke efter i os selv først.
Reaktioner på at føle sig udenfor eller afvist kan lægge pres på det indre fundament, så den fine autenticitet bliver overdøvet af følelsesmæssige processer.
Vi kan umærkbart komme til at flytte os længere væk fra vores eget autentiske selv - hvis vi kommer til at putte os for meget ind i en konsensus, såvel som hvis vi bliver distraheret af følelsesmæssige reaktioner på at have turdet være autentiske.
Selvom det ikke kan undgås, at vi lærer os selv bedre at kende, ved at lære verden bedre at kende, så er det vigtigt, at vi ikke mister grebet om den indre autenticitet.
I 'Styrkelse af dit autentiske selv i det levede liv' arbejder vi med indre valgfrihed og overblik til at manøvrere autentisk og harmonisk i livet. Vi skaber forståelse for friheden til at vælge en autenticitet, der er ægte og i tråd med de værdier, du står for.
Den helende kontakt til din egen autenticitet styrkes gennem undervisning, refleksion, meditation, healing og åndedrætsbevidsthed. Du kan deltage online eller gennemføre i dit eget tempo som videokursus - og gentage efter behov.
De 5 undervisningsdele har hvert sit afrundede emne, og er der noget, du gerne vil arbejde særligt med, kan du efter gennemførelsen af hele onlinekurset gå i dybden med det, der kalder mest, fx ved at lytte til en bestemt undervisningsdel hver dag i en periode.
DE 5 UNDERVISNINGSDELE