NEXTGEN | Shamanisme i den digitale tidsalder

Shamanens traditionelle funktion i et samfund har været at oversætte det, der falder uden for den virkelighed, vi er i stand til at  opfatte med vores logik og fysiske sanser.

Shamaner har intuitivt brugt underbevidst programmering, kvantefysik og DNA som nogle af deres redskaber. Altså meditation (nogle gange forceret af bevidsthedsudvidende præparater), at ændre på en genstand ved at fokusere på den (at skabe talismaner), at styrke selvhealing og udøve voodoo (det sidste anbefales absolut IKKE).

Shamaner har brugt visionsrejser og drømmerejser til at skabe forståelser af de alternative virkeligheder, vores nervesystem er i stand til at resonere med. Det er slet ikke så mystisk, som det lyder - visualisering, som er almen praksis i mange ikke-spirituelle sammenhænge, er et eksempel på sådan en alternativ virkelighed.

2100-sideopdeling-1000x120.png

Shamanens vigtigste værktøj er shamanen selv - gennem en forståelse for at arbejde med nervesystemets dybeste, stabile strømninger i samspil med energien omkring os.

Indlevelse i andre virkeligheder end den stoflige virkelighed, vores fysiske form og overlevelsesinstinkt fungerer i.

Det er for øvrigt heller ikke nødvendigvis mystisk - det kan sammenlignes med at sprede god stemning ved at smile hele vejen indefra, fra en tilstand af glæde.


2100-sideopdeling-1000x120.png

Shamanerne er ikke en naturlig del af de fleste moderne samfund. Den ikke-religionsbundne spiritualitet har til gengæld vundet stort indpas siden New Age bevægelsens indtræden i 1970'erne.

Der er mange forskellige skoler, som fra hvert deres udgangspunkt underviser i spiritualitet og spirituelle kompetencer, hvis formål dybet set alle er healing og selvudvikling - at finde en indre balance, for at kunne bidrage til den store balance på Jorden og i Universet.

Men tiderne skifter. Og den form, de ældre generationer har anvendt, er ikke nødvendigvis den eneste form, de nye generationer har brug for.


2100-sideopdeling-1000x120.png

Min egen vej som shaman har været overvejende uden spirituel skoling, indtil et sent tidspunkt i mit liv.

Software og computerspil, science fiction og fantasy i bog- og filmografisk form og en dybtliggende musikalitet har sammen med et sensitivt (tangerende til det neurotiske) nervesystem åbnet for mit shamanistiske potentiale som klargørelse til en sen spirituel åbning i midten af mine 30'ere.


2100-sideopdeling-1000x120.png

Gennem NEXTGEN | Shamanisme i den digitale tidsalder vil jeg gerne dele mine erfaringer som shaman omkring de nye indgange til spiritualitet, energiarbejde og selvudvikling som de nyeste generationer er vokset op med, om ikke i blodet - så i deres nervesystemers naturlige forståelse af virkeligheden.

Shamanskole for onlinegamere

En webinarrække for unge og voksne, med forklaringer og eksempler på hvordan grafik, spiloplevelse og storytelling i computerspil kan ses som målrettet træning i shamanistisk energiarbejde.

Vi bevæger os fra indlevelse, reflekstræning og fokus til meditation og afspænding.

Et for mange vigtigt aspekt af online computerspil er desuden fællesskabet og at samarbejde med andre. I de fleste spil har spillerne mulighed for at samle sig i guilds, og arrangere fælles raids (missioner).

Samtidig med at spillerne  personificerer hinanden gennem deres avatars, kan denne form for fællesskab været decideret træning i at flytte sin bevidsthed og være nærværende med andre på tværs af distance.

Ydermere kommer vi ind på hypoteser - med eksempler og øvelser - i hvordan et samarbejde mellem nervesystem, software og hardware kan udvikle brugerens intuition og neurologiske abstraktionsniveau.

 Shamanisme i nyere film & TV

Shamanistiske visionsrejser og referenceramme-folklore i det nutidige samfund er ikke længere kun indre rejser forbeholdt de få indviede.

Der er et væld af kanaliseringer fra energierne omkring os, som i film og tv er blevet til et symbiotisk samspil mellem storyline, persongalleri, special effects og animationer.

Virkelighedstro visioner, der i mødet med vores tænkende bevidsthed guider os målrettet gennem den indre rejse og lader os springe direkte til at åbne bevidstheden for resonans, genkendelse, erkendelse og healing.

(Uden brug af bevidsthedsudvidende præparater. Så i alt velegnet til både hverdag og fest.)

Når dygtige skuespillere arbejder fokuseret med energi og kanaliserer de strømninger, som deres karakter udfolder sig fra, kan resonansen, der skabes i modtageren, yderligere forstærkes.

I denne serie foretager vi neddyk i energiindstrømninger og storylines fra aktuelle film og tv-serier.

Shamanisme, sci-fi og fantasy

Før den digitale tidsalder har der været en omfattende udvikling og udfoldelse af folklore inden for genrerne science fiction og fantasy.

Kendetegnende for begge genrer er en stadfæstelse af rammer i andre virkeligheder, ofte i en anden tidsalder end den, vi lever i nu.

En af de mest kendte, tidligere fantasy universer, der stadig fremstår som tidløs i vores tid, er J. R. R. Tolkiens trilogi "Ringenes Herre".

I den hast, som nye bøger, film og tv-serier bliver udgivet, vil mange fra de nye generationer givetvis ikke nå at forholde sig til den fortløbende kanonisering bag science fiction og fantasy genrerne.

Der er dog mange nye som ældre bøger og filmatiseringer af folkloren, der kan have betydning som relevante referencerammer for shamanisme, spiritualitet og energiarbejde i nutiden.

I denne serie foretager vi neddyk i energiindstrømninger og storylines bag nogle af de kerneværker, der har været med til at tilgængeliggøre folkloren i nutidens film og tv.