𝐊𝐀𝐑𝐈𝐍𝐀 𝐁𝐔𝐍𝐃𝐆𝐀𝐀𝐑𝐃

karina-bundgaard-portraet-old-style-rund-1200x1200

Shamanistisk healing og forståelse af livet i nye dybder af den virkelighed, du kender.

Du kan booke en session, tilmelde et arrangement eller se i webshoppen om der er et af onlinekurserne inden for selvudvikling, spiritualitet, og shamanisme, der kalder på dig. 

LÆS MERE OM SESSIONER BOOK SESSION I AARHUS C ELLER ONLINE

KALENDER

  • Saturday, October 31 · 4:45pm CET (1h 30m)

    125 KR. | LØRDAG D. 31. OKTOBER KL. 16.45-18.15 I AARHUS C
    75 KR. | FJERNHEALING KL. 16.45-17.45 + VIDEOOPTAGELSE KL. 19.0…

    Læs mere

    125 KR. | LØRDAG D. 31. OKTOBER KL. 16.45-18.15 I AARHUS C
    75 KR. | FJERNHEALING KL. 16.45-17.45 + VIDEOOPTAGELSE KL. 19.00

    Allehelgens meditationen inviterer til fordybelse i tonernes transformative kraft, hvor healing finder sted naturligt, når du giver dig hen til øjeblikket.

    Spirituelle traditioner verden over taler om, at slørene mellem verdenerne står tyndt i denne tid, hvor Allehelgensaften kalder skyggerne ind, og Allesjælesdag byder lyset velkommen.

    Denne dag, hvor skyggerne ligger tungt over jorden, er der brug for, at vi kalder lyset ind med en særlig inderlighed, til at tænde lys i fællesskabets nærvær.

    Overalt i verden står andre mennesker i den samme dybde, i det samme indre lys, og tilsammen skaber vi en kraftfuld kollektiv energi.

    I Allehelgens Meditationen starter vi med at finde hinanden med fællessang og mantra - hvor du som deltager kan mærke efter, om du vil synge med eller føler dig mere tryg ved at lytte.

    Herefter følger meditation og guidet formidling, der sætter ord og energi på den indre kraft, hvert menneske bærer, som vokser sig til et umådeligt stærkt og kraftfuldt lys når vi er sammen.

    Vi bevæger os herefter ind omkring tonernes klangrum i en lydrejse, som afrunder selve meditationen, og slutter af med at bevæge os tilbage til fællessang og mantra.

    16.30 Dørene åbner
    1645 Velkomst og fællessang/mantra
    17.00 Allehelgens meditationen starter
    17.30 Transition til lydrejse og afrunding på selve meditationen
    17.40 Fordybelse i fællessang/mantra
    17.50 Delinger
    18.15 Afrunding

    Deltagelse som fjernhealing + videooptagelse
    For at skabe ro i samlingen af energien i Aarhus C er det ikke muligt at deltage online, men  meditationen bliver optaget og sendes ud kl. 19.00 samme aften sammen med en indspilning af mantrasang, så du kan lande roligt i energien på egen hånd.

    Desuden har du mulighed for at modtage fjernhealing kl. 16.45-17.45 - du modtager en email forud for meditationen med vejledning.




    Læs mindre
    Se mere
  • Sunday, December 13 · 4pm CET (1h 30m)

    125 KR./75 KR. | SØNDAG D. 13. DECEMBER KL. 16.00-17.30 I AARHUS C, ONLINE ELLER VIDEO

    I årets Lucia meditation åbner vi til…

    Læs mere

    125 KR./75 KR. | SØNDAG D. 13. DECEMBER KL. 16.00-17.30 I AARHUS C, ONLINE ELLER VIDEO

    I årets Lucia meditation åbner vi til lyset og inspirationen, som Sankta Lucia på hendes egen helgensdag lader strømme ind til os, og modtager healing og budskaber i hendes ånd.

    Sankta Lucia kom ifølge overleveringer fra Sicilien, og hun led martyrdøden under datidens kristenforfølgelser under Kejser Diokletian.

    Navnet "Lucia" betyder på latin "lys" - og det er også lyset, der bæres frem ved de traditionsbundne Lucia-optog, der oprindeligt stammer fra Sverige, og især efter besættelsen er blevet udbredt i Danmark.

    Lucia var kendt for at ville tjene Gud fremfor at lade sig ægte mod sin vilje, og for at have mistet sine øjenæbler - i overført betydning at bære lyset for sin tro, og at kunne følge det lys, selvom hun er blind.

    I Lucia meditationen træder vi ind i en healing af det lys i os selv, hvor vi er tro mod den vi er, i det menneskelig og det sjælelige - og åbner for at det indre syn og intuitionen kan følge det lys på et dybere plan. For os selv, for kærligheden og for verden.

    I Aarhus C er der åbent i butikken fra kl. 11.00, hvor man kan lave en krystalengel (gratis for børn) og voksne kan få en krystalhealing til 100 kr.

    Deltagere i Aarhus C starter kl. 16.00, og afrunder kl. 17.30 - onlinedeltagere er med fra kl. 16.15-17.00.

     

    Læs mindre
    Se mere
  • Monday, December 21 · 5:30pm CET (1h 30m)

    125 KR./75 KR. | MANDAG D. 21. DECEMBER KL. 17.30-19.00 I AARHUS C, ONLINE ELLER SOM VIDEO

    Sammen med vinterens tiltagen…

    Læs mere

    125 KR./75 KR. | MANDAG D. 21. DECEMBER KL. 17.30-19.00 I AARHUS C, ONLINE ELLER SOM VIDEO

    Sammen med vinterens tiltagende mørke dage, fordybes menneskets cyklus naturligt og helende ind i bevidsthedens skyggeprocesser.

    Det indre i os kalder på at stilne de daglige gøremål og give plads til at være ét med årstidens fordybelse i skyggerne; med naturkraften, skovene og vandene omkring os; med luftens kølighed i åndedrættet og kroppens varme, der vækkes i kulden; med strømme af forunderlighed, som de lange nætter og stjernerne indbyder til.

    Det fælles i os kalder på samling i hinandens nærvær, og fordybelse i at styrke fællesskaberne og relationerne.

    Vintersolhvervet d. 21. december indvarser, at solens tid vil øges, og dagene bliver længere - et kraftfuldt vendepunkt, som er betydende for vores egen cyklus.

    Vinterens fordybelse i skyggerne afrundes, og bevidstheden og kroppen åbner sig for at byde lyset velkommen til at hele det, vi ikke ønsker at bære med os ind i det nye år. Som jordens levende kraft er vi også klar til at tage lyset ind i alle lag af vores bevidsthed.

    Lysmeditationen ved Vintersolhverv er en lysende, clearende og helende fordybelse i at frisætte og give slip på det, dine egne skyggeprocesser har givet dig kontakt med siden efteråret. Vi samler energien op til kl. 16.03, og runder af herefter

    Gennem åndedrætshealing, shamanistisk fordybelse samt meditation med guidning og kanaliseret formidling træder vi ind over Vintersolhvervets tærskel til en ny og lysende tid.

    Alle kan deltage uanset erfaring med meditation, shamanisme og åndedrætsbevidsthed - alle elementer bliver introduceret som en naturlig del af forløbet. Videooptagelse af meditationen sendes til alle deltagere efterfølgende.

    Læs mindre
    Se mere
  • Sunday, January 17, 2027 · 9:30am CET (7h 30m)

    995 kr. | SØNDAG D. 17. JANUAR KL. 9.30-17.00 i AARHUS C, ONLINE ELLER VIDEO

    Velkommen til et kursus, der styrker dig i at kun…

    Læs mere

    995 kr. | SØNDAG D. 17. JANUAR KL. 9.30-17.00 i AARHUS C, ONLINE ELLER VIDEO

    Velkommen til et kursus, der styrker dig i at kunne være fuldt ud til stede i dit eget liv som menneske - gennem forståelse for din egen måde at sanse og aflæse omverdenen på.

    Du får værktøjer og perspektiver til at forstå dig selv og dine reaktioner på det, du observerer i verden omkring dig - en forståelse, du kan bruge til at holde fast i dig selv og dit eget udgangspunkt.

    I stedet for at dit system blot reagerer i mødet med omverdenen, uden du nødvendigvis ved hvorfor, eller hvad du kan gøre ved det.

    Det er helt essentielt at vi forstå det, vi sanser, så vi ved, hvordan vi skal reagere.

    At observere uden at forstå kan nemt skabe utryghed og uro - hvorimod at forstå hvad det er, vi ser, kan skabe klarhed og retning.

    Helt grundlæggende har vores reaktioner, herunder også følelserne, et udspring i at skulle hjælpe os med at navigere - i livet, i en bestemt situation, i en relation, i et fællesskab etc.

    Den mest basale forståelse sker helt af sig selv - når alarmsystemet per refleks giver besked om vi skal kæmpe, flygte, fryse, krybe.

    Men i mere komplekse sociale, relationelle, følelsesmæssige kontekster skal vi ofte jonglere med meget mere. Det kan være reaktioner i os selv, aflæsning af andre mennesker, stemningen i et rum, dynamikkerne i et fællesskab, energi vi ikke kan sætte en konkret forståelse på - som alt sammen er bevægeligt, og som vi derfor må aflæse og oversætte uden stop.

    Det, vi sanser, er en sammenblanding mellem det, der er udvalgt af de dybere bevidsthedslag samt det, vi evt. ikke har nogen filtre, der er i stand til at skærme os mod.

    De fysiske sanser hjælper os med at navigere og kommunikere med omverdenen - så hvis noget er hørbart, synligt eller kan lugtes, smages eller føles, er der er en stor sandsynlighed for, at det bliver observeret.

    Intonation, kropssprog, mimik og energimæssige nuancer i kommunikation bliver farvet mere af vores subjektive opfattelse.

    Et eksempel på en situation, hvor et manglende filter vil kunne farve en situation, kan være med et menneske, der har oplevet meget svigt, som stadig sidder i systemet - og derfor reagerer på aflysning af en aftale som en ubehagelig afvisning, der rammer ind i gamle følelser.

    Modsat kan et menneske, der ikke reagerer på denne måde, bedre forholde sig til om aflysningen er helt reel, eller om det er pga. manglende interesse - uden at få oplevelsen af, at det er ubehageligt, også selvom der i intonation eller kropssprog er noget, der tyder på, at det er en afvisning.

    En reaktion i balance vil kunne være at observere og sanse - og intuitivt justere sine egne følelser i balance derefter, eller justere kommunikationen, hvis der er behov for at få uddybet årsagen.

    Vores egne og andres historie kan være indlejret i adfærd og relationer - og forståelse for uro i kommunikationen kan skabe den indre ro og balance der gør, at vi kan holde fast i os selv og vores fundament.

    Når intuitionen og forståelsen arbejder sammen, betyder det i det hele taget mindre uro, større klarhed, mere livsglæde - og stærkere evne til at træffe beslutninger.

    ”Det hele menneske” er for dig, der er klar til at forstå dig selv i verden fra et dybere plan - og integrere og sætte ord på det, du faktisk allerede ved, så du kan leve mere ægte og præsent som den, du er.

    Undervisningen arbejder med det almenmenneskelige fra et shamanistisk energilæreperspektiv og inddrager energibevidsthed og spirituelle elementer i undervisningen.

    Undervisningen er ikke betinget af tro på spiritualitet eller religion, men inddrager naturligt energilagene, og menneskers evne til at sanse energi, i arbejdet med hvordan vi kan styrke forståelsen af det, vi sanser.

    Læs mindre
    Se mere

Er der i din verden plads til at se ud over de stoflige spilleregler og åbne forståelsen for en verden af energi - og dine egne evner til at sanse længere ud?

Alt er energi - men menneskets sanser er først og fremmest indstillet til at opleve verden gennem stofligheden.

Vi er strømlinet til at manøvrere i den fysiske verden og følge det stofliges spilleregler - simpelthen for at sikre os de bedst mulige betingelser for eksistens.

Da menneskers samfund og fællesskaber bygger på forståelser, flest muligt af os på forskellige måder er blevet enige om at kunne tilslutte sig, er det er kun naturligt, at den verden, vi lever i lige nu, mange steder er opbygget omkring en virkelighed, der baserer sig på stoflighedens paradigmer.

Der åbnes dog lige nu vigtige døre til at bygge bro mellem stofligheden og en forståelse af verden som et større fænomen.

Det moderne menneskes vidensrejse har ført os fra observationen af det stoflige til kvantefysikkens uskrevne love, fra vores egne sanser som rammesættende for virkeligheden, til en begyndende forståelse for alting som sammenhængende energi.

De forståelsesmæssige grænser flytter sig for det enkelte menneske såvel som for fællesskabernes konsensus.

Er du klar til at tage lederskab i livet med alt det, du er?