Kursus i klarsyn og tydning af drømmebilleder | mandag d. 16. oktober kl. 9.30-16.30

1500 KR. | MANDAG D. 16. OKTOBER KL. 9.30-16.30 I AARHUS C, ONLINE ELLER FORSKUDT SOM VIDEOKURSUS MED FJERNHEALING
Ved tilmelding til dette kursus er deltagelse i samme kursus d. 26. januar inkluderet i Aarhus C, ONLINE eller videokursus med fjernhealing

Velkommen til en magisk dag med meditation og healende fordybelse i klarsyn og drømmetydning af de billeder, vi kan få vist i det indre såvel som ydre syn.

Der kræves ingen særlige forudsætninger eller forudgående erfaringer med spiritualitet eller klarsyn for at kunne deltage - er du helt nybegynder er det dog muligt at billederne ikke kommer tydeligt frem på dagen, men du vil modtage healende støtte til at styrke dine klarsynsevner.

DRØMMEBILLEDER & KLARSYN
Drømmebilleder er underbevidsthedens måde at kommunikere med bevidstheden på - men det er ikke kun i drømme, vi har adgang til disse billeder.

Når vores sanser og bevidsthed er åbne og lyttende, kan underbevidstheden også i vågen tilstand skabe drømmebilleder. Billederne fungerer som vores egen indre læsning af energien i og omkring os - også kaldet klarsyn.

DET INDRE KLARSYN
Det indre klarsyn er billeder, vi ikke ser ude i den virkelige verden, men i det indre blik - og er en evne, der er tilgængelig for langt de fleste mennesker uden forudgående træning.

Det er en del af hjernens naturlige måde at fungere på, at der er koblet et indre billede sammen med alle de stoflige ting, vi kender til - prøv blot at tænke på en tilfældig ting (fx en kat), og se om du så ikke kan se det for dit indre blik.

På kurset vil der være en kompetenceåbnende meditation og flere øvelser i at navigere med det indre klarsyn, samt sparring på at læse en mening ud af de billeder, der dukker op.

DET YDRE KLARSYN
Det ydre klarsyn er billeder, hvor den indre læsning af energien bliver projiceret ud, så der skabes synlige billeder i den stoflige virkelighed - men modsat det indre klarsyn er det ikke alle, der har det medfødt tilgængeligt.

På kurset vil der til slut være en kompetenceåbnende meditation til det ydre klarsyn, og øvelse i at træne det - det er ikke sandsynligt at alle deltagere vil opleve at se med det ydre klarsyn, så øvelsen vil også være anvendelig til at brug med det indre klarsyn.

TYDNING AF DRØMMEBILLEDER OG KLARSYN

Til tydning af drømmebillederne undervises der i intuitiv, moderne shamanistisk drømmetydning (energilæsning gennem sanser og vished), samt en introduktion til drømmerejse-tydning (hvor vi interagerer med drømmebilledet) - som også er noget, alle kan deltage i uden forudgående erfaring.

Dagens punkter er opdelt i undervisning/øvelser, samt deling/sparring - for at gøre undervisningsmaterialet lækkert og overskueligt at kunne vende tilbage til.

DAGSPROGRAM
9.30-10.00 Velkomst og introduktion
10.00-11.15 Undervisning og meditation med åbning til drømmebilleder gennem indre klarsyn
PAUSE
11.30-12.30 Øvelser i klarsyn og tydning af billeder inkl. delinger og sparring
PAUSE
13.30-13.45 Meditation med øvelse i drømmerejse-tydning (lucid klarsyn)
13.45-15.00 Øvelser i klarsyn og drømmerejse-tydning inkl. delinger og sparring
PAUSE
15.15-15.45 Meditation med øvelse i ydre klarsyn
15.45-16.30 Delinger og sparring 

2.4-krystalkugle-oevelse-i-klarsyn-1200x628