Spiritualitet & Samfund
Bevidsthed & Ansvar

Webinarrække med oplæg og undervisning i tilgange til at skabe bevidsthed omkring individets betydning for samfundet


1196-portraet-karina-bundgaard-hvid-og-ren-1200x1200.png

Karina Bundgaard
Shaman i Den Nye Tid

Vores samfund er på mange måder velfungerende.

Det er kun et fåtal, der ikke får dækket de basale behov for overlevelse, og sundhedsvæsenet er med til at sikre at mennesker ikke dør af den slags sygdomme, der før i tiden på kort tid kunne udradere store dele af en befolkning.

Samfundet er dog langt fra perfekt - selvfølgelig, kunne man sige, for vi har alle sammen forskellige opfattelser af hvordan det så ville være. 

Det er svært at sige om nogen har mere ret end andre, for vi har alle sammen vores berettigelse. Men jo mere bevidst grundlag vi forholder os til os selv og samfundet på, desto større bidrag er vi i stand til at give til samfundsbevidstheden.

Samfundsbevidsthed er et begreb, jeg i mangel af kendskab til bedre alternativer, kalder den kollektive bevidsthed der ligger i et samfunds kultur, overbevisninger, forskelligheder og fællesskab.

Alle individer i et samfund bidrager til samfundsbevidstheden ved blot at være til - men også gennem gerninger og at gøre en forskel for andre, på godt og på ondt.

Det kan være svært for et enkelt individ at gøre en forskel for det overordnede samfund, mens et generel skifte i konsensus - altså bevidstheden fra mange individer -  kan ændre hele samfundet. 

Jeg det meste af mit liv følt mig som en, der har siddet lidt uden for fællesskabet og har syntes noget helt andet end de fleste andre.

Har aldrig kunnet finde ro i at "det er jo sådan det er", når andre mennesker har haft det svært eller der er sket noget forfærdeligt ude i verden.


Det politiske samfund

Meningsdannende retorik og et demokrati i stagnation

Befolkningens engagement i den politiske debat har ændret sig markant gennem de seneste årtier.

Fra et fokus på fællesskab og humane værdier hos stort set alle politiske partier, og en forholdsvis åbenhed over for at lytte til befolkningens stemme, har mediernes fremstilling af politiske udtalelser fået karakter af at være meningsdannende fremfor oplysende.

Ved at blive bombarderet med retoriske virkemidler der engagerer følelsesmæssige reaktioner i alle afskygninger, kan det være svært for individet at mærke sine egne dybeste, humane værdier.

De politiske politiske ideologiers betydning for samfundet har bevæget sig fra at have en karakter af at være formulerede visioner, til at handle om at få magt og ret - givetvis af nødvendighed, for uden en vis pondus har et politisk parti ikke et præmis for at kunne integrere deres visioner i samfundet.

Den politiske scenes - herunder også korruption og interessekonflikter, konspiration og gisninger - greb om befolkningens meninger og holdninger er med til at holde samfundet fast i en struktur hvor hver enkelt borger virkelig skal prioritere at gøre en forskel ved eksempelvis at tale mod konsensus.

Så vidt vides er demokratiets formulerede forfædre dog langt fra tilhænger af at konsensus er sandheden. 

Under alle omstændigheder kan der argumenteres for at dagens politiske scene spænder ben for at demokratiet er en vej til at skabe balance og lige muligheder for alle i et samfund bestående af meget forskellige befolkningsgrupper og individer.

Det følsomme samfund

Projicering af overlevelsesinstinktet til følelsesmæssige reaktioner

Et samfund, der overvejende har sikret sine indbyggeres tillid til at de basale behov er dækket, har ændret på de omstændigheder, vi fra vores instinktlag har været vant til at forholde os til før.

Men det betyder ikke at de mekanismer og leveregler, vi har været vant til at har været med til at sikre vores overlevelse, forsvinder af sig selv.

Der er mange mennesker, som har udskiftet det at forholde sig til den skinbarlige overlevelse med at projicere impulser fra overlevelsesinstinktet ud i den følelsesmæssige bevidsthed.

Så fx en følelse af at blive holdt uden for et fællesskab, selvom det ikke har nogen konsekvenser for overlevelsen, kan blive opfattet som en eksistentiel krise vedhæftet dyb følelsesmæssig proces - fordi overlevelsesinstinktet stadig husker hvor vigtigt det er at være inkluderet i fællesskabet.

Man kan sige at mange af os - ufrivilligt - udlever overlevelsesinstinktet gennem vores følelsesmæssige identitet, og at følelserne kan have en tendens til at være alt for stærke, fordi overlevelsesinstinktet, fejlagtigt, fortæller os at det handler om liv eller død.

Det sensitive samfund

Nye tider og nye muligheder for befolkningen og samfundet

Sensitivitet og følsomhed er ikke nødvendigvis det samme. Følsomheden handler om følelser - og sensitiviteten handler om hvad vi nøgternt oplever og sanser i og uden for os selv.

Overlevelsens generelle retræte fra samfundet har gjort det muligt at omdirigere bevidstheden fra det basale til en opmærksomhed omkring mere nuancerede aspekter af livet - et privilegium, det ellers hidtil kun har været de rigere individer forundt.

De nye nuancer, vi på grund af overlevelsens retræte har fået overskud til at forholde os til, oplever mange gennem en øget sensitivitet - ved fx at kunne mærke følelser og stemninger med lige så stor sikkerhed som at kunne se og sanse den stoflige virkelighed.

Der er et stigende antal mennesker, der har fundet ro i at identificere sig med at være særligt sensitive. Det at være særligt sensitiv er en betegnelse for at kunne sanse mere og/eller dybere end det, vi har været vant til at anerkende i vores syn på os selv og andre, og i kommunikationen mellem os.

I begrebet særligt sensitiv ligger der også en indforståethed omkring at være hypersensitiv - at have overreaktioner på noget af det, vi sanser. Det er der en risiko for at oparbejde med en sensitivitet, som samfundet og de ældre generationer ikke er gearet til at forholde sig til - men sensitivitet og hypersensitivitet er i min verden to adskilte begreber.

Det er muligt at være sensitiv uden hypersensitivitet - altså at være sensitiv og stærk. De sensitive evner i et stærkt fodfæste er det, jeg kalder:

HYPERSANSNING!

Hvilket bringer os videre til...

Det spirituelle samfund