5 triggere der f***** med dit virkelighedsbillede...
Ligegyldigt hvad du er, hvem du er - så har du retten til at have dit eget virkelighedsbillede som udgangspunkt for at kunne forstå verden omkring dig.
Hvis du kender følelsen af at tvivle på dig selv, så kan det være at nedenstående 5 triggere, der f***** med dit virkelighedsbillede, giver mening for dig.
De begrænser netop denne ret, og derved din mulighed for at kunne stå i dig selv og møde verden fra din egen kraft - stærkt, smukt og frit.
Trigger #1: Forkertgørelse
Når vi føler os forkerte, er det et udtryk for en helt grundlæggende fremmedgørelse fra vores egen indre balance. Så hvis du nogensinde har følt dig forkert, så har det - sammen med alle de andre følelser, der garanteret også har været i spil - også været en accept af et virkelighedsbillede skabt af præmisser uden for dig selv.
Trigger #2: Værdiløshed
Denne følelse, der tit hænger sammen med forkertgørelse, er desværre også ret almindelig i vores kultur. Dels på grund af janteloven, men også fordi der er så meget personlig værdi forbundet med succesparametre som karakterer, jobsituation, konkurrencementalitet, social popularitet - for blot at nævne nogle. Hvis du kan genkende at kunne føle dig værdiløs, så ved du hvordan det føles at være underordnet et virkelighedsbillede skabt ud fra eksterne succeskriterier.
Trigger #3: Dominerende adfærd
Det er faktisk ret utroligt, så travlt vi mennesker kan have med at give hinanden velmente råd, endda med stor autoritet, uden vi nødvendigvis har sat os ordentligt ind i tingene. Har de velmente råd en undertone af kritik, eller stammer de måske endda fra et ublu ønske om at være den, der ved bedst, så kan der den, der bliver domineret, blive tvunget ind i et virkelighedsbillede hvor man ikke føler, man kan noget selv.
Trigger #4: Personlige/kulturelle forskelle og misforståelser
Det lyder jo faktisk ret uskyldigt, og er det egentlig også - men fra misforståelser kan der opstå endog ret så ukærlig kommunikation, skabt af forsvarsværker og projektioner hos de forskellige parter. Har du oplevet at blive misforstået i dine intentioner, at der bliver insinueret noget som du ikke kan genkende, og du måske endda har ansvar for noget, som du ikke har gjort, så ved du, hvordan det føles at være underlagt et virkelighedsbillede der ikke rummer den, du er.
Trigger #5: Projektion af traumer og følelser
Dette næste skridt i forhold til at tage et misforstået virkelighedsbillede til sig, har en alvorlig ordlyd - traumer og følelser - og er desværre også ret almindeligt. Manglende forståelse for den andens udgangspunkt kan trigge følelser, forsvarsværker og traumereaktioner, som kan være så voldsomme at de opsluger begge parter i et helt skævt virkelighedsbillede - fordi det simpelthen føles så virkeligt og sandt inde de følelsesmæssige blokeringer.
Jamen, det gav jo god mening - hvad gør jeg så?
At finde en løsning på alle disse udfordringer KAN være forbundet med at der skabes ændringer i udfordrende omstændigheder i vores møde med verden omkring os.
Men vi kan nå forunderligt langt ved at møde os selv indefra, i respekt for den vi er, i en forståelse for vores egen styrke og berettigede oplevelse af virkeligheden.
Og det er lige præcis det, onlineforløbet "Hvem er jeg?" arbejder med - i 5 forskellige forståelser af virkelighedsbillede og integritet med den, du er.
SHAMANISTISK HEALINGFORLØB
Hvem er jeg?
1.-5. februar kl. 9.30-10.30 eller som videoundervisning
495 kr. (mulighed for ratebetaling)
En forløsende rejse fra din sjæls virkelighedsbillede til et stærkt og intelligent fodfæste i din egen integritet og rene kontakt med dine ønsker for livet.
1. Sjælens virkelighedsbillede
2. Flokmentalitet og fællesskaber
3. Manipulation og agendaer
4. Dominans og selvværdsproblematikker
5. Hvem er jeg?
Kærlige hilsner
Karina Bundgaard
Kategorier
- Anbefalinger | ALLE (27)
- Anbefalinger | Sessioner (13)
- Anbefalinger | Healing til BØRN & UNGE (6)
- Anbefalinger | CLARITY (9)
- Artikler (83)
- Energibilleder (14)
- Shaman Songs (2)
- Shamanistiske grundprincipper (2)
- Samfund (3)
- Video med healing (10)
- Meditationer og visionsrejser (1)
- Kanalisering (4)
- Shamanistisk Brevkasse (1)
- Webinar (1)
- PODCAST med healing (6)
0 kommentarer
Skriv en kommentar