SPIRIT & ÅND i det moderne samfund og civilisationer

I naturen er der storslåede og magiske steder, hvor nærværet af kosmos nærmest strømmer af sig selv. Hvor forståelsen af menneskets egen forbundethed med alt omkring os er blevet skabt som fortællingen om den store ånd, og hvor spiritualiteten som et lys fra det inderste af vores bevidsthed pibler frem som en nærende livskraft.

De store vidder har givet os inspiration til skabelsen af talrige mytologier om ÅNDEN - SPIRIT, der strømmer med vindene, hviler i jordens kraft, bruser i floderne og havene og fæstner sin styrke i den flammende ild såvel som den isnende kulde.

Men med civilisationens udvikling har mange menneskers livsperspektiv flyttet sig til en forståelse af verden som byer, sammenhængende infrastruktur, en tæt densitet af boligenheder, industrialisering - og samtidig med har vi også mistet noget af forbundetheden med ånden omkring os.

Men der er absolut ingen grund til at den store ånd - SPIRIT - ikke er ligeså nærværende i byer og andre aspekter af den moderne levevis.

Med samme naturlighed vi mennesker kan forbinde os med naturens kraft, nærmest bare ved at være omgivet af den, og trække vejret med planterne og jorden - kan vi også forbinde os med den strømmende kraft i byernes og civilisationen strukturer og unikke energistrømme.

Vi kan skabe lysende healing i os selv, der samtidig med også oplyser og healer bygningerne, fundament, historien og den menneskelige samhørighed, der strømmer i byernes og civilisationens grundstrukturer.

Vi kan trække vejret med de materielle ting, vi omgiver os med, samtale med ånden der lever i den by, vi bor i.

Og SPIRIT venter på denne bevidsthed fra os - for den spirituelle fremmedgjorthed fra ånden i det nutidige samfunds beboelsesrammer skaber huller i jordens energifelt, hvor der ellers kunne være en overflod af lysende kærlighed - og ÅND.

Livsbevidstheden - hvorfor det er vigtigt at forholde sig til døden
PODCAST - SPIRIT i menneskets bevidsthed i den nye tidsalder

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar